Print Friendly, PDF & Email

Sidste nyt fra Fælleshusforeningen

Kære medlemmer af Fælleshusforeningen

Det seneste år har været meget stille. Vi har indkaldt til generalforsamlingen to gange i det forløbne år. Begge gange blev vi nødt til at aflyse på grund af restriktioner og forsamlingsforbud.

Som det ser ud lige nu, ved vi ikke, hvornår vi får mulighed for at holde vores generalforsamling for 2020.

I bestyrelsen er vi enige om, at vi ikke vil indkalde til generalforsamling igen, før vi er sikre på, at det kan ske under betryggende rammer.

Foreningens sociale aktiviteter er sat på pause, og vores eneste aktuelle planer er at få fældet nogle udgåede træer ved boldbanen og få tyndet ud i det levende hegn vest for havehusene.

Hvis I har lyst til at vide mere om, hvad der er sket i årets løb, vil vi opfordre til at I læser beretningen, som skulle være fremlagt på generalforsamlingen.

Vi ser frem til at kunne sætte gang i fællesaktiviteter og få adgang til hallen igen. I mellemtiden håber vi, at I nyder vores juletræ på plænen ved BSV 66.

God jul og godt nytår til alle

Bestyrelsen i Fælleshusforeningen