Print Friendly, PDF & Email

Kategoriarkiv: Nyheder

Nyheder

Beboermøde i Ebberød

Onsdag den 29. oktober 2025 kl. 19:30-21:30 holder Grundejer- og beboerforeningen beboermøde. På mødet vil der blive mulighed for at drøfte og spørge til forskellige forhold vedr. foreningens arbejde i området og tanker om områdets udvikling. Bestyrelsen vil også gerne drøfte ideer til og omfang af foreningsarrangementer udendørs, som indendørs med de lokalemæssige muligheder, vi har. Mødet afholdes i mødelokalet ved Caféen, Sophie Magdalenes Vej 9 ( indgang bag på bygningen)
Vel mødt
Bestyrelsen/Keld Stattau
PS: Husk at referater fra bestyrelsens møder altid lægges ud på områdets hjemmeside til almindelig orientering. Her kan man følge bestyrelsens arbejde med de sager, der behandles. Find referaterne under fanebladet “arkiv”.

Bænkene ved kobberbrønden tilbage + en bænk ved søen i parken

Så er bænkene ved kobberbrønden tilbage efter at “udeholdet” fra Værkstederne har givet dem en omgang olie – så de ny er så fine som nye. Stor tak for det.

En af bænkene er dog nu sat ned ved søen efter at det på vores “trærundtur” i parken foråret blev foreslået, at vi satte en bænk her.

Bestyrelsen/Keld Stattau

Kan være et billede af græs

Svampetur den 28. september

Svampeturen går i år fra legepladsen søndag den 28. september kl. 11. Vi går på jagt et par timer og laver så efterfølgende svampesuppe med naturvejlederen. Medbring skærebræt, en kniv og noget at samle svampe i.

Vi ses til en hyggelig dag.

Mvh

Grundejer- og Beboerforeningen

 

Arbejder på de grønne områder

I disse dage bliver så hækken langs BSV/parken klippet. Vi har aftalt med entreprenøren, at de i år klipper hækken ud mod fortovet “godt til” – da hækken i årenes løb er blevet bredere og bredere og dermed gjort fortovet smallere og smallere. Så hvis man synes, at hækken nu ser noget “bar” ud, så er det altså med vilje. Fra næste sæson vil den blive grøn igen.

Omkring “kobberbrønden” har vi fået renset brostensbelægningen af – den trængte virkelig til at “få den helt store tur”. Og det er virkelig blevet flot. Se billederne derfra eller endnu bedre – gå forbi en dag og se resultatet. Bænkene omkring brønden er ved at blive olieret med hjælp fra vores gode venner i “Værkstederne” – så de er væk fra brønden i nogle uger, men kommer altså tilbage.
Bestyrelsen/Keld Stattau

Ebberøddatoer til kalenderen

I efteråret er der følgende arrangementer/møder, som allerede nu kan få et X i kalenderen:
Søndag den 28. september – Svampetur i skoven: Nærmere om tid og mødested kommer i særligt opslag på Facebook/hjemmesiden
Lørdag den 25. oktober – rundtur i Ebberød. Vi mødes “under uret på “Torvet” kl 10:30. Vi går “Ebberødturen” som i foråret. Den gang nåede vi ikke hele vejen rundt og går derfor denne gang turen “baglæns”. Så både de der var med i foråret og nye deltagere er velkomne. Slut max 12:00.
Onsdag den 28. oktober – Beboermøde for alle i Ebberød. I mødelokalet ved “Caféen Sophie Magdelenes vej 9 – kl 19:30 – max 21:30
Æblemostedag ? – hvem tager i år initiativ til at holde “mostedag” ? Sidste år skete det med dags varsel med opslag på Facebook. Er det også sådan, det skal være i år ?? – Der er frit spil. Udstyret fås ved kontakt til enten Lisbeth eller Keld – eller skriv på gfebberod@gmail.com
Bestyrelsen/Keld Stattau

Fællesspisning 28. august kl. 18

Kære alle i Ebberød

Så er der igen dømt fællesspisning i caféen, den 28. august kl. 18.

Medbring egen mad, som evt. kan deles med andre:-)

Bedste hilsner

Grundejer- og Beboerforeningen

Skt. Hans den 23. juni

Så er der igen dømt Skt. Hans i Ebberød den 23. juni. Grundejer- og beboerforeningen vil servere lidt bobler, juice og jordbær og bålet tændes kl. 20.
Vi ses:)

Rundtur blandt parkens træer

Tirsdag den 3. Juni vil Peter Hoffmann, som sidste år hjalp os med at få sat navne på de mange træer i vores dejlige park, være guide på en lille rundtur i parken. Peter vi fortælle om træerne, deres særkender og historie i den danske “træhistorie”.
Så kom og være med på rundturen. Vi mødes ved idrætshallen den 3. Juni – kl.19:00.
Vel mødt
Bestyrelsen/Keld Stattau

Fællesspisning torsdag den 22. maj

Så er der igen fællesspisning og det er den 22. maj kl. 18 i cafeen. Alle beboere i Ebberød er velkomne, så medbring mad og drikkevarer til jer selv og kom til hygge.

Asfaltarbejder på “Torvet” den 12. og 13. maj 2025

Mandag og tirsdag den 12. og 13. maj vil der blive foretaget asfaltarbejder på “Torvet” ( udbedring af asfalt, revneforseglinger og opstribninger). Arbejdet vil ske på selve “kørebaneområdet”, men vi fraråder al parkering på torvet i dagtimerne ( mellem 08:00 – 16:00).

Vh

Bestyrelsen/Keld Stattau