Så er der atter fællesspisning i caféen på Sophie Magdelenes vej nr. 9. Det er torsdag den 24. april kl. 18, så medbring egen mad og kom til hyggeligt samvær med dine naboer.
Grundejer- og beboerforeningen i Ebberød afholder den ordinære generalforsamling onsdag den 23. april 2025 – kl. 19:30 i Mødelokalet Sophie Magdalenes Vej 9 ( indgang på bagsiden af huset). Dagsorden med tilhørende bilag kan ses på hjemmesidens arkiv for Grundejer- og beboerforeningen – og downloades herfra.
Der er almindelig adgang for beboere i Ebberød til generalforsamlingen, men stemmeretten er alene tillagt ejere af de enkelte matrikler i Ebberød. Dette betyder, at det er bestyrelsen i en andels/ejerforening, der har stemmeret for den pågældende forening. Bemærk også de særlige bestemmelser for fuldmagter for bestyrelser i ejer- og andelsforeninger (fuldmagtsskabelon vedhæftet). Pka udøver stemmeret for udlejningsboligerne under eet.
Vh
Bestyrelsen/Keld Stattau
Næste fællesspisning er den 24. april kl. 18, da caféen i forvejen er booket på torsdag den 27. marts.
Hvordan kan vi hjælpe til med at skabe en større biodiversitet i vores område
onsdag den 19. marts 2025 i mødelokalet Sophie Magdelenes Vej 9; kl. 19:30 – 21:00
—————————————————————————————————————————————————————-
Bestyrelsen har inviteret Eva Anna Frederiksen til at fortælle os om, hvordan vi som haveejere kan gøre vores haver mere bi- og sommerfugle venlige. Eva er ”vild have-ambassadør” i Rudersdal, og hun har omfattende erfaring med haverådgivning: Staudehaver, rosenhaver, børnevenlige haver, urtehaver mm.
Hun har høstet mange erfaringer omkring såkaldte ”vilde haver” – både fra vellykkede og mindre vellykkede projekter. I de senere år har hun også arbejdet med, hvorledes vi kan gøre vores pæne, velplejede haver mere bi- og sommerfuglevenlige – uden at vi bliver nødt til at gå på kompromis med den pæne have. Altså hvordan vi i almindeligt passede haver kan integrere bi- og sommerfuglevenlige planter.
Eva vil også fortælle, hvordan man som haveejer kan vælge at anlægge større eller mindre arealer af haven i mere vild form til glæde for insekter, fugle og pindsvin.
Med venlig hilsen og vel mødt
Bestyrelsen / GBF – Ebberød